Den 20. august 1961 blev Steve McMahon født i Liverpool. I dag fylder den tidligere engelske landsholdsspiller dermed 65 år, og det er en god anledning til at hylde en af de spillere, som måske ikke altid får den største plads i fortællingen om Liverpools gyldne 1980’ere, men som var helt afgørende for balancen på et af klubbens bedste hold nogensinde.
Når man tænker på Liverpool fra anden halvdel af 1980’erne, dukker navne som Ian Rush, John Barnes, Peter Beardsley og Kenny Dalglish hurtigt op. Men midt på banen fandt man Steve McMahon – hård, kompromisløs, arbejdsom og samtidig en langt bedre fodboldspiller, end hans ry som fysisk midtbanemand måske antyder.
Fra Everton til den røde del af Liverpool
Historien bliver ikke mindre interessant af, at McMahon faktisk begyndte karrieren hos Liverpools lokalrivaler Everton. Han var endda bolddreng i klubben som barn, inden han arbejdede sig hele vejen op på førsteholdet og nåede 100 ligakampe for Everton.
Liverpool var interesseret i ham allerede tidligt, men McMahon ønskede på det tidspunkt ikke at skifte direkte mellem de to rivaler. I stedet gik turen til Aston Villa i 1983.
To år senere var tiden imidlertid kommet.
I september 1985 betalte Liverpool omkring 350.000 pund for McMahon, der samtidig blev Kenny Dalglishs første indkøb efter skottens overtagelse som spillende manager.
Det skulle vise sig at være lidt af en genistreg.
Succes fra første sæson
Allerede i sin første sæson på Anfield var McMahon med til at vinde The Double. Liverpool tog både det engelske mesterskab og FA Cuppen i 1985/86, selv om McMahon endnu ikke var helt fast mand og begyndte FA Cup-finalen mod Everton på bænken.
Hans første Liverpool-mål kunne næsten heller ikke være skrevet bedre. Det kom på Goodison Park mod netop Everton blot få uger efter skiftet til Liverpool.
Efterhånden voksede hans betydning markant.
Liverpool havde mistet Graeme Souness i 1984, og det var ikke nogen lille opgave at erstatte en af Europas mest komplette og frygtede midtbanespillere. McMahon blev ikke en kopi af Souness, men han gav Liverpool noget af den samme aggressivitet, intensitet og vilje til at dominere området centralt på banen.
Samtidig kunne han spille fodbold.
Han havde blik for afleveringen, kunne drive bolden frem og var ikke bange for at afslutte fra distancen. 50 mål i 277 officielle Liverpool-kampe fortæller meget godt, at McMahon var betydeligt mere end manden, der skulle vinde tacklingerne.
Motoren på et af Liverpools bedste hold
Steve McMahons måske allerbedste periode kom på det fantastiske Liverpool-mandskab i 1987/88.
Kenny Dalglish havde John Barnes, Peter Beardsley, John Aldridge og Ray Houghton til rådighed i et offensivt hold, der spillede noget af den flotteste fodbold, Anfield nogensinde havde set. Liverpool indledte ligasæsonen med 29 kampe uden nederlag og endte som mestre med 90 point efter blot to nederlag i 40 kampe.
Bag de offensive kunstnere var McMahon en perfekt kontrast.
Han vandt boldene, dækkede områderne og sørgede for, at de mere kreative spillere kunne koncentrere sig om at gøre ondt på modstanderen. Men han var samtidig selv involveret offensivt og scorede ni ligamål i mesterskabssæsonen.
Den officielle Liverpool-historie fremhæver netop hans kombination af hårde tacklinger og gode afleveringer som et perfekt supplement til klubbens offensive stjerner.
Det var også på dette tidspunkt, at nogle af de mest ikoniske Liverpool fodboldtrøjer blev båret på Anfield. De klassiske røde Adidas-trøjer fra slutningen af 1980’erne med Crown Paints på brystet er for mange Liverpool-fans synonym med Barnes, Beardsley, Rush – og Steve McMahon.
I dag er netop Liverpool retrotrøjer fra denne periode blandt de trøjer, der øjeblikkeligt bringer minderne tilbage om et hold, der dominerede engelsk fodbold.
Tre mesterskaber og to FA Cups
McMahon nåede i alt at vinde tre engelske mesterskaber med Liverpool: 1985/86, 1987/88 og 1989/90.
Dertil kom FA Cup-triumferne i 1986 og 1989. I finalen i 1989 spillede McMahon en direkte rolle, da han lagde op til John Aldridges tidlige føringsmål i Liverpools 3-2-sejr efter forlænget spilletid mod Everton.
Da Liverpool vandt mesterskabet igen i 1989/90, var McMahon fortsat en vigtig del af holdet. Han spillede 38 ligakampe og scorede fem mål i sæsonen, hvor Liverpool sikrede klubbens 18. engelske mesterskab.
Bob Paisley beskrev måske McMahons betydning allerbedst:
“When Steve McMahon plays well, I always think that Liverpool will play well.”
Det var store ord om en stor spiller.
En spiller skabt til sin tid
McMahon forlod Liverpool til fordel for Manchester City juleaftensdag 1991. Dermed sluttede lidt mere end seks år på Anfield med 277 kampe og 50 mål.
Han havde været en central figur i den sidste store Liverpool-generation før klubbens lange ventetid på endnu et engelsk mesterskab begyndte.
Når man i dag ser de gamle billeder og Liverpool retro fodboldtrøjer fra 1980’erne, er det let at fokusere på de største offensive stjerner. Men Steve McMahon repræsenterede mindst lige så meget datidens Liverpool: kvalitet, aggressivitet, vindermentalitet og en fuldstændig kompromisløs tilgang til opgaven.
Han var ikke altid den spiller, der fyldte mest på plakaterne.
Han var bare en af dem, man helst ikke ville undvære på banen.
Og for dem, der elsker Liverpool fodboldtrøjer, Liverpool retrotrøjer og historierne om de spillere, der bar dem, er Steve McMahon en af de helt centrale skikkelser fra en af de mest ikoniske perioder i klubbens historie.
Tillykke med de 65 år til Steve McMahon.
