Gianluca Vialli var langt mere end blot en fremragende angriber. Han var en leder, en vinder og en af de mest karismatiske italienske fodboldspillere i sin generation. Fra de første år i Cremonese over de historiske triumfer med Sampdoria og Juventus til en helt særlig afslutning på spillerkarrieren i Chelsea satte Vialli sit aftryk overalt, hvor han kom frem.
Da han den 6. januar 2023 døde blot 58 år gammel efter længere tids kamp mod kræft i bugspytkirtlen, mistede fodboldverdenen en af sine mest respekterede personligheder.
Begyndelsen i Cremonese
Gianluca Vialli blev født i Cremona den 9. juli 1964 og begyndte sin professionelle karriere hos hjembyens store klub, Cremonese. Han fik sin førsteholdsdebut som teenager og udviklede sig hurtigt til en spiller, der kunne gøre en forskel.
Cremonese befandt sig langt fra italiensk fodbolds absolutte top, men Vialli var med til at bringe klubben fremad. Først var han med til at spille Cremonese op fra Serie C1 til Serie B, og senere blev han en vigtig del af det hold, som sikrede oprykning til Serie A.
Hans præstationer kunne ikke længere gå ubemærket hen. Vialli var stærk, arbejdsom, teknisk dygtig og samtidig en naturlig målscorer. I sommeren 1984 tog karrieren et afgørende skridt, da han skiftede til Sampdoria.
I Gemelli del Gol
Det var i Genova, at Gianluca Vialli for alvor skrev sig ind i italiensk fodboldhistorie.
Hos Sampdoria dannede han et legendarisk partnerskab med Roberto Mancini. De to angribere blev kendt som “I Gemelli del Gol” – måltvillingerne.
Vialli og Mancini var forskellige spillertyper, men sammen fungerede de nærmest perfekt. Mancini var den elegante og kreative angriber, mens Vialli kombinerede teknik med råstyrke, vilje og en enorm evne til at dukke op på de rigtige steder foran mål.
Sampdoria oplevede sin historisk største periode med de to i front.
Klubben vandt flere Coppa Italia-titler og triumferede i Pokalvindernes Europa Cup i 1990. Den helt store bedrift kom dog i sæsonen 1990/91, hvor Sampdoria sensationelt blev italienske mestre for første og fortsat eneste gang i klubbens historie.
Vialli blev samtidig topscorer i Serie A med 19 mål.
Året efter var Sampdoria tæt på endnu større europæisk hæder. Klubben nåede finalen i Mesterholdenes Europa Cup på Wembley, hvor Barcelona vandt 1-0 efter forlænget spilletid på et mål af Ronald Koeman.
Finalen blev samtidig afslutningen på en epoke. Vialli forlod Sampdoria efter otte fantastiske år.
Juventus og jagten på Europas største trofæ
I 1992 skiftede Vialli til Juventus i en af tidens største italienske handler.
Begyndelsen i Torino var ikke problemfri. Skader og skiftende form gjorde, at han ikke øjeblikkeligt fik samme betydning, som han havde haft i Sampdoria.
Men Vialli gav aldrig op.
Han arbejdede sig tilbage og blev efterhånden en central figur på Marcello Lippis Juventus-mandskab. I 1993 vandt han UEFA Cuppen, og i sæsonen 1994/95 sikrede Juventus både det italienske mesterskab og Coppa Italia.
Det største øjeblik kom dog i 1996.
Som Juventus-kaptajn kunne Vialli løfte Champions League-trofæet efter finalesejren over Ajax i Rom. Kampen endte 1-1 efter forlænget spilletid, inden Juventus vandt straffesparkskonkurrencen.
Billedet af en jublende Vialli med Champions League-pokalen blev et af de ikoniske billeder fra hans karriere.
Missionen i Torino var fuldført.
Kulthelt i Chelsea
Samme sommer tog Vialli en beslutning, som på det tidspunkt var langt mere usædvanlig for store italienske spillere, end den ville være i dag. Han rejste til England og skrev kontrakt med Chelsea.
Premier League var i voldsom udvikling, og Chelsea var ved at sammensætte et internationalt hold med navne som Ruud Gullit, Gianfranco Zola og Roberto Di Matteo.
Vialli passede perfekt ind.
Han var allerede 32 år, men hans kvalitet og vindermentalitet var intakt. Han var med til at vinde FA Cuppen i 1997, og hans personlighed gjorde ham hurtigt populær blandt klubbens tilhængere. For mange samlere fra perioden er en Chelsea fodboldtrøje fra Viallis år på Stamford Bridge i dag tæt forbundet med den transformation, klubben gennemgik i anden halvdel af 1990'erne.
I februar 1998 skete noget ganske særligt. Ruud Gullit blev fyret, og Vialli blev udnævnt til spillende manager.
Resultaterne kom øjeblikkeligt.
Chelsea vandt både Liga Cuppen og Pokalvindernes Europa Cup i 1998. Senere samme år besejrede London-klubben Real Madrid i UEFA Super Cup.
Vialli stoppede som spiller i 1999, men fortsatte som manager. I 2000 førte han Chelsea til endnu en FA Cup-triumf.
For Chelsea-fans fra perioden blev han et symbol på den nye internationale æra på Stamford Bridge. En original Vialli trøje repræsenterer derfor ikke kun en stor angriber, men også en af de mest fascinerende perioder i klubbens moderne historie.
En tragisk afslutning
Efter fodboldkarrieren arbejdede Vialli blandt andet som ekspert og senere tæt sammen med sin gamle angrebsmakker Roberto Mancini omkring det italienske landshold.
Deres historie fik nærmest en eventyrlig afslutning ved EM i 2021.
Mancini var landstræner, mens Vialli var en vigtig del af staben omkring holdet. Italien gik hele vejen og besejrede England på Wembley i finalen.
Billederne af Mancini og Vialli, der omfavnede hinanden efter sejren, gik verden rundt. De to gamle måltvillinger fra Sampdoria stod igen sammen på toppen af europæisk fodbold – denne gang mere end 30 år efter deres første store triumfer.
Men Vialli kæmpede samtidig en langt vigtigere kamp.
I 2017 blev han diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen. Han fortalte senere åbent om sygdommen og de behandlinger, han gennemgik. I en periode så det ud til, at sygdommen var under kontrol, men kræften vendte tilbage.
I december 2022 måtte han trække sig fra sin rolle omkring det italienske landshold for at koncentrere sig om sit helbred.
Den 6. januar 2023 kom den tragiske meddelelse.
Gianluca Vialli var død i London, 58 år gammel.
Reaktionerne viste, hvor stor en personlighed fodboldverdenen havde mistet. Hyldester kom fra Cremona, Genova, Torino og London – fra tidligere holdkammerater, modstandere, klubber og tusindvis af fans.
Viallis karriere havde bragt ham hele vejen fra de lavere italienske rækker med Cremonese til toppen af europæisk fodbold med Sampdoria, Juventus og Chelsea.
Men måske fortæller reaktionerne efter hans død endnu mere om Gianluca Vialli end hans mange mål og trofæer.
Han blev husket som en fodboldspiller i verdensklasse.
Som en leder.
Som en gentleman.
Og som den ene halvdel af I Gemelli del Gol, der aldrig vil blive glemt.
