I dag, den 10. august, fylder Roy Keane 55 år. Den tidligere Manchester United-kaptajn står tilbage som en af de mest markante og kompromisløse midtbanespillere i Premier Leagues historie. Keane var langt mere end tacklinger, temperament og intense konfrontationer. Han var en komplet midtbanespiller, en leder og en central figur på et Manchester United-hold, der dominerede engelsk fodbold gennem store dele af 1990'erne og begyndelsen af 00'erne.
Roy Maurice Keane blev født den 10. august 1971 i Cork i Irland. Hans professionelle karriere begyndte hos Cobh Ramblers, inden han i 1990 tog springet til engelsk fodbold og Nottingham Forest. Her udviklede han sig hurtigt til en af landets mest interessante unge midtbanespillere under den legendariske manager Brian Clough.
I sommeren 1993 kom det store skifte. Manchester United betalte omkring 3,75 millioner pund for ireren – på daværende tidspunkt en britisk transferrekord. Dermed begyndte et forhold mellem Keane og Manchester United, der skulle komme til at definere begge parter i mere end et årti.
Ferguson fandt sin leder
Sir Alex Ferguson havde allerede skabt et mesterhold, da Keane ankom til Old Trafford, men ireren blev hurtigt en stadig vigtigere del af projektet. Han kombinerede en enorm arbejdsradius med taktisk forståelse, fremragende pasningsspil og en næsten ekstrem vilje til at vinde.
Efter Eric Cantonas karrierestop i 1997 overtog Keane anførerbindet.
Det viste sig at være et naturligt valg.
Roy Keane stillede enorme krav til sig selv, men mindst lige så store krav til holdkammeraterne. For ham var det ikke tilstrækkeligt at vinde en kamp. Manchester United skulle spille med den rette intensitet og indstilling.
Netop derfor er en Roy Keane fodboldtrøje for mange fodboldfans blevet synonym med en ganske bestemt periode i Manchester Uniteds historie. Det var en tid med spillere som Peter Schmeichel, Ryan Giggs, Paul Scholes, David Beckham, Gary Neville, Andy Cole og Dwight Yorke – men Keane var ofte den spiller, der satte standarden.
Den legendariske aften i Torino
Hvis én kamp skal bruges til at forklare Roy Keanes betydning for Manchester United, er Champions League-semifinalen mod Juventus i april 1999 et oplagt valg.
United havde spillet 1-1 på Old Trafford og kom hurtigt bagud 0-2 i returkampen i Torino efter to mål af Filippo Inzaghi.
Opgaven så næsten umulig ud.
Men Keane nægtede at acceptere nederlaget. Han reducerede på et hovedstød og leverede derefter en af de mest berømte anførerpræstationer i Manchester Uniteds historie.
Midt i kampen modtog han et gult kort, som betød, at han ville være karantæneramt i en eventuel Champions League-finale. Alligevel fortsatte han ufortrødent og styrede Uniteds midtbane, mens holdet vendte kampen og vandt 3-2.
Manchester United gik videre til finalen i Barcelona, hvor Bayern München blev besejret 2-1 efter en dramatisk afslutning.
Keane måtte se kampen fra tribunen.
Alligevel var hans præstation i Torino en væsentlig årsag til, at United overhovedet nåede finalen.
En afgørende del af Treble-holdet
Sæsonen 1998/99 blev naturligvis den største i Manchester Uniteds historie. Klubben vandt Premier League, FA Cuppen og Champions League.
Keane spillede en central rolle gennem hele sæsonen, og billederne fra perioden er i dag blandt de mest ikoniske motiver fra klubbens moderne historie. For samlere og nostalgikere fortæller gamle Manchester United fodboldtrøjer derfor også historien om en epoke, hvor klubben under Ferguson satte standarden i engelsk fodbold.
Den klassiske røde United-trøje fra 1990'erne forbindes ikke kun med spektakulære spillere som Beckham, Giggs og Cantona. For mange forbindes den lige så meget med Keane, anførerbindet og nummer 16 på ryggen.
Mere end den aggressive midtbanespiller
Roy Keanes eftermæle bliver indimellem reduceret til hans temperament.
Der var bestemt episoder gennem karrieren, der understøttede billedet. Hans rivalisering med Arsenals Patrick Vieira er legendarisk, og hans sammenstød med Alf-Inge Håland er fortsat et af de mest omdiskuterede kapitler fra Premier League-æraen.
Men fokuserer man udelukkende på aggressionen, overser man en stor del af spilleren Roy Keane.
Han var teknisk dygtig, pasningssikker og taktisk intelligent. I sine bedste år havde han en evne til at kontrollere midtbanen og bestemme kampens tempo. Han vidste, hvornår bolden skulle spilles hurtigt fremad, og hvornår United havde behov for at holde fast i den.
Samtidig var han i stand til at bidrage med mål og afgørende aktioner.
Keane spillede mere end 450 officielle kampe for Manchester United og vandt blandt andet syv engelske mesterskaber, fire FA Cups og Champions League.
Det turbulente farvel
Forholdet mellem Keane og Manchester United fik ikke den romantiske afslutning, mange måske havde forestillet sig.
I 2005 forlod han klubben efter en periode med voksende uenigheder. Hans offentlige kritik af holdkammerater efter et nederlag til Middlesbrough blev en del af det turbulente efterspil, og kort tid senere var hans tid på Old Trafford forbi.
Han sluttede spillerkarrieren hos Celtic i Skotland i 2006.
Trods den vanskelige afslutning ændrer det ikke på hans position i Manchester Uniteds historie.
Roy Keane var kaptajnen på et af de stærkeste hold, engelsk fodbold har set. En spiller, som hverken modstandere eller holdkammerater kunne ignorere.
I dag fylder han 55 år, men billederne af Keane med anførerbindet, opsmøgede ærmer og det intense blik er fortsat levende for enhver, der fulgte Premier League i 1990'erne.
Tillykke med de 55 år til en af Manchester Uniteds største kaptajner.
